Det område i stuen, som er hjem for sofaen og tit også TV’et er ofte hjemmets midtpunkt.
Det er ofte lige præcis denne del af hjemmet, man kan bruge mest tid på at indrette, for det er her, man bruger det meste af sin tid, og det er her, man lader gæster opholde sig.
Med til et perfekt sofahjørne hører selvfølgelig et lækkert sofabord, for et sofabord kan være det møbel, der er med til at sætte prikken over i’et på et af hjemmets vigtigste afkroge.
Mangler du et sofabord med opbevaring, fordi det er svært at finde det helt perfekte møbel, så er du kommet til det rette sted.
Her kan du nemlig læse, hvad du skal tænke over, når du skal finde et sofabord, som passer perfekt ind i din boligstil.
Der findes sofaborde til alle slags hjem
Farve, form, størrelse, materiale og design varierer selvfølgelig alt efter hvilket sofabord, man vælger.
Det er dog helt sikkert at sige, at der findes noget for enhver smag, og lige gyldigt hvordan du indretter dit hjem, skal det nok være muligt for dig at finde et sofabord, som er unikt og personligt og passer helt perfekt sammen med resten af din boligindretning.
Der findes sofaborde til alle slags hjem ligegyldigt, om man foretrækker den moderne og lyse skandinaviske indretningsstil, kan lide retro møbler eller noget helt andet.
2 små sofaborde er måske et bedre valg
Et sofabord kan fås i alverdens størrelser, men man bør helt klart overveje om det kan betale sig at skaffe 2 små sofaborde frem for et stort.
Det giver nogle helt andre indretningsmuligheder, og giver ofte rummet et langt mere elegant og stilrigt udtryk.
At der står to små borde ved siden af hinanden, er en rigtig god detalje i hjemmet, da et stort og ensartet sofabord hurtigt kan blive alt for basalt.
Overvej om bordet skal være praktisk eller visuelt
Man skal huske at tage stilling til, om det er det praktiske eller det visuelle, der er vigtigst for én.
Der er eksempelvis forskel på et enkelt og stilrigt glassofabord og et mere robust et af slagsen med skuffer og opbevaringsplads.
Førstnævnte ser rigtig godt ud, og det er et møbel, der ikke fylder særlig meget i hjemmet – dermed kan noget i den stil være det perfekte valg, hvis man udelukkende ønsker at få et sofabord, fordi det ser godt ud.
Vælger man derimod et sofabord, som har god holdbarhed, og hvor der også er plads til opbevaring under bordpladen, bliver sofabordet et møbel med en mere praktisk funktion.
Et sofabord med skuffer kan være et godt valg
I et lille hjem, hvor der er begrænset opbevaringsplads, er det rigtig smart at vælge et sofabord med skuffer.
Det er en nem måde at få mere opbevaringsplads på, for man lægger dårligt mærke til, at skufferne er der, og der kan nemt blive plads til nogle bøger, ugeblade og diverse fjernbetjeninger i sofabordsskufferne.
I nogle sofaborde kan skufferne tages helt ud, hvilket også giver indretningsmuligheder.
Den eneste lille ulempe ved sofaborde med skuffer er, at de ofte fylder lidt mere i rummet end andre borde, fordi bordpladen bliver langt tykkere.
Men når det er sagt, så er skufferne typisk ret diskrete, og det er derfor langt fra sikkert, at det bliver et problem.