Den gode bilist i 2021 kan førstehjælp

Det er ikke altid, at danske bilister husker at trække vejret en ekstra gang, før hænderne lander på hornet eller et par ukvemsord ryger ud ad munden. Men heldigvis er vi – på trods af en smule temperament beg rattet – dygtige bilister her i landet.

Det skyldes ikke mindst vores gode system, når vi tager kørekort, hvor vi både kører om dagen og aftenen, lærer at styre bilen på glatbane og meget mere. Af samme årsag har vi relativt få trafikuheld i Danmark sammenlignet med andre lande, hvor der desværre hersker en høj trafikdødelighed. Men uheld kan ske, og de sker desværre også i vores lille land – både for personer i en bil samt knallertkørere og motorcyklister. Og fordi uheld sker, giver det god mening at lære færdselsrelateret førstehjælp.

Færdselsrelateret førstehjælp sætter dig i stand til at handle

Når der sker et grimt uheld, er hvert et sekund vigtigt. Det at en person modtager førstehjælp fra en anden privatperson, mens redningsmandskabet er på vej, kan betyde, at personen overlever! Det kan desuden også betyde, at person overlever uden et fysisk eller psykisk handicap, hvormed førstehjælpen altså også har betydning for livskvaliteten!

Med viden om færdselsrelateret førstehjælp, kan du tage affære, hvis du overværer eller er involveret i et trafikuheld. Dette er den klare modsætning til passiv tilstand eller choktilstand, hvor en person potentielt ligger såret eller livløs uden at én eneste person er i stand til at hjælpe.

På den måde bliver førstehjælpen et samfundsrelateret kollektivt ansvar, der sætter os i stand til at redde hinanden. På den måde sørger vi for, at den elskede far, mor, bror, søster, datter, søn eller ven kommer hjem igen med livet i behold. Førstehjælp får dermed karakter af den smukkeste gave. Lær den derfor, og håb på, du aldrig får brug for at praktisere den – dog med den faktuelle viden om, at du har den – og kan gøre forskellen – hvis det en dag måtte blive nødvendigt.

Skriv et svar