Man ønsker helst, at der er varmt i ens hjem. Varmen skaber hygge, og man slapper bedre af, hvis man ikke skal gå og koncentrere sig om, ikke at fryse. Der er forskellige måder at holde hjemmet varmt på. Nogle har et fyr, og har derfor brug for en eltænder for at tænde op.
Naturen som meditation
Mange danskere ejer et sommerhus. Især langs vestkysten er folk glade for at have en lille base, man altid kan søge tilflugt i, når hverdagen bliver for ensformigt, og man har brug for et afbræk fra alt det praktiske. Selvom det ekstra hus egentlig besidder de samme fire vægge og nogle opholdsrum, så er der alligevel en anden stemning i et sommerhus, der får en til at slappe af.
Ofte er sommerhusene placeret tæt på havet, og dette kan virke befriende at være tæt på naturen og blive blæst igennem. At sidde og kigge ud på det åbne hav kan have en meditativ effekt, og det kan være alt, man har brug for, når dét man bruger sin dagligdag på er alt andet end bare at tage sig den tid til absolut intet. Ikke nok med naturen, der står smukt omkring en, så har den gamle sommerhusstil også noget beroligende over sig.
Brændeovn som varmekilde
Det kan faktisk være en prøvelse at overgive sig til freden. Bare det at tillade sig selv ikke at spekulere, men kun at omfavne sig selv og sit velvære. De første dage vil man måske få en følelse af, at man bør udrette noget, men når først man har lagt den tanke væk, er der plads til alle de små, men mentalt vigtige beskæftigelser. Et afgørende element, de fleste sommerhuse rummer, er den primitive varmekilde, netop brændeovnen. I hverdagens hjem er man vant til, at radiatorer varmer huset, men dette skaber ikke just en hyggelig stemning, som en brændeovn gør.
Det primitive liv er sundt i ny og næ
Alle kan have brug for at blive mindet om det mere primitive liv. Lige at få sat sit luksuriøse liv i perspektiv en gang imellem. Ved at tage sommerhusånden til sig med brændeovn, opvask i hånden og kogende vand fra gryde, kan man måske lære at sætte mere pris på alle de nemme remedier, man har ejer og gør brug af hver dag. Ovennævnte ting er endda små opgaver, der kan skabe nærvær med ens medmennesker – fordi man tager sig tiden til hinanden og samles om fælles projekter.