Sådan gør du julen ekstra mindeværdig for de mindste

Julen betyder meget for især de mindste. Børn opfatter julen som magisk, og det bør være forældrenes rolle at sørge for, at der er skabt rammer, som gør julen til noget helt særligt.

Derfor anbefaler vi, at man gør julen til et fælles projekt hjemme i familien. For selvom det som voksen kan være svært at overskue det hele til tider, er det vigtigt, der er skabt en konsensus omkring, at i skaber tid og rum til hyggen og samværet.

Start derfor med at planlægge julen allerede i november, så i er klar, når advent rammer. Lav evt. også en liste over sjove juleaktiviteter, som i alle kan lave sammen. Det kan f.eks. være en oversigt over de ting, som børnene forbinder med julen. Eksempler på sådan aktiviteter kunne være at bage julekager og lave konfekt, at lave en adventskrans eller et helt nisselandskab, at klippe en masse julepynt eller at se en særlig film, som i forbinder med julehygge.

Dertil er der alle de fysiske rammer, hvori aktiviteterne foregår. Her kan i pynte op med flot juleudsmykning og sætte hyggelig julemusik på, så atmosfæren rigtig blive fin.

Sørg for overskuddet

Julen kan være stressende. Men hvis man planlægger julegaveindkøb og alle de praktiske opgaver i god tid, behøver det ikke at blive så stressende. Sørg derfor for at tænke i praktiske baner, så der er styr på det hele så tidligt som muligt. Er der ikke styr på det, vil de praktiske opgaver nemlig fylde i baghovedet hele tiden, hvilket fjerner fokus og gør det sværere at nyde de magiske øjeblikke i nuet. Og som forældre er det naturligvis vigtigt, at man er helt til stede i de her øjeblikke. Det er minder for livet – for alle i familien.

Klare regler baner vejen

Regler og hygge kan virke lidt som modsætninger til hinanden. Men ved at f.eks. indføre mobilfri tidspunkter om aftenen, eller take-away dage hvor der er mere tid til at være sammen uden at skulle lave mad, så bliver der skabt et rum, hvor hyggen kan blomstre. Tænk derfor også over dette, når i planlægger, hvordan jeres december måned og i særdeleshed juleferie skal se ud.

Skriv et svar