Kunst er overalt omkring os, og har været der siden tidernes morgen. Mennesker maler, tegner, laver skulpturer, danser, skriver og opfører musik og skuespil. Folk nyder at lave kunstneriske ting, og de nyder ligeledes at se og opleve kunst, men ingen ved rigtig hvorfor.
Kunst for kunstens skyld
Pablo Picasso, som helt sikkert vidste en masse om kunst, sagde, at “kunstens formål er at vaske dagligdagens støv af vores sjæl”. Det er en dejlig poetisk forklaring, men den er ikke rigtig et brugbart grundlag for en videnskabelig teori om kunst.
Hvis adfærdsvidenskaben har lært os noget i de sidste hundrede år, er det, at når stort set alle kulturer på jorden gør noget, må adfærden enten tjene en vigtig funktion i dag, eller have fremmet overlevelse og reproduktion i fortiden – eller nogle gange begge dele. Dog er der ingen tegn på at kunsten har tjent nogen af de tidligere nævnte funktioner.
Nydelsen af kunst
Svaret – “Folk opnår stor glæde af kunst” – rejser spørgsmålet. Hvad er det ved kunst, der gør den fornøjelig? Typisk nyder vi de ting, der giver os et vigtigt resultat.
En forklaring, der er blevet diskuteret i den videnskabelige litteratur, er, at kunst tjener vigtige sociale funktioner. Selv om der er undtagelser, forekommer de fleste former for kunst enten i grupper – som f.eks. sang eller dans – eller udføres for andre mennesker, som f.eks. når billedkunstnere udstiller deres værker, eller når kunstnere synger, danser eller spiller musik for et publikum.
Så set fra malerens, musikerens, danserens eller dramatikerens synspunkt giver kunst potentielt sociale forbindelser til andre mennesker. Enten forbindelser til andre malere, musikere, dansere eller dramatikere eller forbindelser til folk, der kommer for at se kunsten. Dette er bl.a. tilfældet på gallerier og kunstmesser, hvor udstillinger fremvises for tilskuere. Se et eksempel på en galleriudstilling her.
Der er nogle få mennesker, der udøver en kunstnerisk aktivitet alene og aldrig lader andre vide det, men det er ret sjældent.
Konklusionen
Du er formentlig ikke blevet klogere på, hvorfor vi alle elsker kunst så meget, og konklusionen for denne gang må være, at vi ikke ved hvorfor. Indtil vi ved mere om årsagen til kunstinteressen, må vi være acceptere uvidenheden angående det interessante fænomen.