Hvor mange bøjleløse bh’er har du?

Når du tænker på en bh uden bøjle så er det første du måske ser for dig den der lille korte topagtige ting, som de fleste piger fik som deres første bh. Men nu til dags kan det være meget andet end blot det.

Den kan så meget

En bh uden bøjle er ikke længere det samme som sports bh’er eller den type bh de fleste piger starter ud med at bruge. De kan sagtens være klædelige og feminine. Faktisk kommer behagelige bh’er uden bøjle i et stort og bredt udvalg. Nogle er lavet i flotte og fine blonder og kan derfor sagtens være et godt og pænt supplement til en almindelig bh og kan endda udgøre et rigtig fint undertøjssæt.

En flot og behagelige bh

Det er ret individuelt hvor glad man er for denne type af bh’er. Ofte har det noget at gøre med den støtte man ønsker at have i en bh, hvilket kan have noget at gøre med størrelsen på ens bryster. Men nogle gange har det også noget at gøre med den aktivitet man skal udføre. Mange kvinder der normalt ønsker den støtte en bh med bøjle kan give, kan godt lide at have en bh uden bøjle til mere afslappede situationer, hvor man her ikke har brug for den samme støtte. Nogle ville så blot vælge ikke at have bh på, men hvis man alligevel ønsker at have en form for støtte, så er en bh uden bøjle helt perfekt i sådan en situation.

Hvis du ikke har store bryster eller føler at en bh uden bøjle giver dig den støtte du har behov for i løbet af dagen, så kan man sagtens vælge stort set kun at have bh’er uden bøjle. De er netop lige så behagelige som de ser ud, især hvis man samtidig har en følelse af god støtte og komfort. For så kan man nemt slappe af i sit tøj og undertøj og blot bruge energi på de opgaver dagen byder på.

En bøjleløs bh til alle lejligheder

Du kan få dem i stort set alle farver og typer materiale. Nogle ligner stort set en traditionel bh, mens andre mere ligner en sports bh eller bikinitop. De kommer også i alle tænkelige former, såsom fuld cup eller trekantet. Dette er med til at de kan bruge i stort set alle sammenhænge. De fleste kvinder ved at man sjældent kan bruge den samme bh til alt tøj. Har blusen en dyb udskæring er der brug for en bh der har samme form for udskæring. Mens det ofte er bedst med en glat bh under T-shirt eller andre overdele lavet af tyndt stof.

Derudover kan en bh uden bøjle have mange forskellige udtryk i forhold til stil. Den kan sagtens være smuk, feminin og sexet, hvis det er det udtryk du går efter. Men den kan også nemt være sportslig eller neutral. Du kan vælge at have den i fokus ved at lade din overdel være gennemsigtig, eller den kan være lavet så den nærmest er usynlig under tøjet.

Skriv et svar