Har du overvejet at få malet din ydermure?

Maling af ydermure er undervurderet

Her i landet er vi ganske gode til at holde vores huse i god stand, og det gælder både indendørs og udendørs. Vi har overordnet set en stor interesse i både det indretningsmæssige, og i at sikre vores investering, som huset jo må siges at være for de fleste mennesker. Det betyder at vi gerne opdaterer vores køkkener, typisk hvert tiende år, og det samme gælder vores badeværelser, dog i mindre grad. Vi ser også ofte venner og bekendte der får slebet deres trægulve, så farven igen står skarpt og indbydende i træet. Der er dog også visse ting vi ikke får gjort særligt ofte, måske fordi vi bare ikke har vanen for det. En af disse ting er at få malet ydermurene og dermed vedligeholdt facaden. Lad os se nærmere på det her.

Facaden er så vigtig

Husets facade er utrolig vigtig både når man ser på bygningens overordnede sundhed, og når man ser på den æstetik som præger boligen. Hvad angår sundhed, så udgør ydermurene en stor del af husets beskyttelse, men det er også her huset ånder. Det er vigtigt at et hus kan ånde, så fugten der dannes indeni kan komme væk, men det er også vigtigt at et moderne hus er tæt, så isoleringen holdes effektiv, og man ikke får varmespild. Det er derfor vigtigt at vedligeholde sin facade, og en del af denne opgave ligger i behandling og maling af sin mur. Man kan nemlig godt male med en maling, der både tillader fugten at forlade bygningen, og som beskytter muren mod vind og vejr. 

Æstetikken og byen

Det æstetiske er mindst lige så vigtigt som det bygningsmæssige. Der er måske mange, der vælger at fokusere på indretningen inde i huset, men man må ikke glemme, at hver eneste dag når man forlader sit hjem og vender tilbage til det efter arbejde, så ser man sit hus, og det skulle gerne være en rar oplevelse. Det skulle gerne føles som om huset byder en velkommen, og hvis man sågar kunne opnå at få en følelse af stolthed når man så huset, ja så ville toppen vist være nået. En flot nymalet facade er noget af det bedste man kan gøre i den henseende. Den nymalede væg og gavl er om noget et tegn på overskud, på at der her bor mennesker. Nogle, der ikke bare lige klarer sig igennem dagen og vejen, men mennesker der har tid og overskud til at rejse blikket, tage stilling til sit hjem, og handle på det potentiale man ser.

Afslutningsvis skal det bare lige understreges, at man bør finde en professionel maler, når man skal have malet ydermurene. Endnu mere end maling indendørs, er dette et teknisk felt, hvor det ikke kan anbefales at lave amatørfejl. En professionel vil være den rette maling, bruge den rette teknik, og ikke risikere at falde ned fra højderne. Alt i alt  er det den eneste rette beslutning at finde en maler til opgaven, og det er ikke så dyrt som mange tror.

Skriv et svar