Fordelene ved at pynte tidligt op til jul

Hvert år blusser den samme diskussion op, nemlig diskussionen om, hvornår man må begynde at pynte op til jul. Nogle mener, at man allerede må pynte op til jul, når halloween er overstået, imens andre mener, at juleudsmykning først skal frem, når kalenderen runder første december. Det viser sig dog, at det absolut ikke er en dårlig idé at pynte tidligt op til jul – hverken derhjemme eller rundt omkring i byerne. Der er nemlig mange fordele ved at pynte tidligt op til jul.

Flere psykologer har fundet ud af, at folk, der har tendens til at pynte tidligt op til jul, faktisk er gladere end dem, der venter indtil december. Det er der flere grunde til. I den stressede hverdag har vi simpelthen brug for noget, der kan gøre os lykkelige, og det gør julepynt- og dekorationer – især fordi at det ofte vækker lykkelige barndomsminder. Når vi selv pynter tidligt op til jul derhjemme eller på arbejdspladsen – eller der generelt bliver pyntet tidligt op rundt omkring i byen, så bliver vi glade og vores lykke og positivitet bliver faktisk forstærket. Det er faktisk lige præcis derfor, at alt fra supermarkeder til storcentre og butikker netop vælger at pynte op til jul tidligt – og også vælger at sælge juleslik, mad og småkager hvad der virker som tidligere hvert år. Butikkerne kan nemlig mærke kundernes lykke på bundlinjen, da vi som mennesker har en tendens til at bruge flere penge, når vi er lykkelige.

Endnu en fordel ved at pynte tidligt op til jul derhjemme, er alt det, man som person og familie udstråler, når man gør det. Det udtrykker nemlig venlighed og imødekommenhed over for naboer, venner og familie. Det er blevet bevist i et studie, hvor deltagerne blev bedt om at vurdere huse med og uden juleudsmykning – og her betegnede deltagerne beboerne i huse, der var pyntet fint op som mere venlige og imødekommende.

Du behøver ikke samle nogle undskyldninger for at vente med at pynte op til jul – men hvis du har, så har vi ovenover samlet de helt perfekte grunde til at pynte tidligt op til jul.

Skriv et svar