De grundlæggende foderinsekter

De fleste tænker på insekter som søde (eller irriterende) små skabninger i naturen, men insekter er meget mere end det. I Danmark er der nemlig en spændende hobby, der er i kraftig vækst: Nemlig hold af mere eksotiske kæledyr end lige hund og kat. Det kan f.eks. være fugleedderkopper, firben og andre spændende øgler.

Fælles for mange af disse dyr er, at de lever af insekter, helt eller delvist. 

Høst af foderinsekter fra naturen

For at skaffe foder til hobbydyrerne, kan du gå i naturen og høste løs. Det er nemmest om sommeren, hvor der er mange insekter. Du skal dog huske, at ikke alle insekter er gode som foder. Der findes masser af giftige insekter, så gå efter de mere sikre som græshopper, bænkebidere og lignende.

Husk også, at insekter kan være forgiftede af bil-os, sprøjtegifte og andet skidt. Så høst på uberørte steder i naturen.

Men hvad så, hvis det er vinter eller man bor i en storby?

Foderinsekter kan også købes

Heldigvis kan du også købe foderinsekter. Det kan være på online webshops som f.eks. https://insektorama.dk/ eller andre steder, som du googler dig frem til. 

Der findes også en del lokale dyrehandlere, som fører et udvalg af levende insekter. Husk at tjekke bøtterne før køb. Hvis de har stået for længe på lager, kan det have forringet kvaliteten.

Populære insekt-arter

Der findes mange forskellige arter i handlen, men der er nogle helt generelle favoritter, som går igen over hele verden. Det er først og fremmest dubia-kakerlakker, græshopper og fårekyllinger, som både er relativt billige og relativt nemme at holde i live.

Også larver som melorme og kæmpe-melorme er populære. De er især populære, fordi prisen er helt i bund, og fordi de er ekstraordinært nemme at holde. Bagsiden af medaljen er dog, at de måske er knap så sunde som førnævnte foderdyr.

Skriv et svar